Alle får besked om registrering. RKI sender besked til debitor ved hver ny registrering. Alle har dog alligevel ret til at få aktindsigt - altså til at få at vide, om de er registreret eller ej.
Ring til DebitorService på telefon 87 23 53 50, Fax på 86 80 67 13 eller send en mail til
, hvis du vil vide, om du er registreret.
Du kan også sende et brev til RKI Kredit Information A/S, Glarmestervej 2, 8600 Silkeborg, att. DebitorService.
- Fulde navn
- Adresse
- Eventuelle tidligere navne og/eller adresser inden for de seneste 5 år
- Fødselsdato
Hvem kan registrere mig?
Alle de virksomheder, der har indgået en aftale med RKI, kan registrere deres skyldnere. RKIs kunder dækker stort set hele Danmarks erhvervsliv, det vil sige virksomheder, forretninger, banker, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder.
Alle RKIs kunder er forpligtet til at følge de regler og vilkår fra Datatilsynet, som vi skal følge som kreditoplysningsbureau. Den lov, vi er underlagt, hedder Persondataloven. Derudover kan du også blive registreret på grundlag af oplysninger fra
statstidende. Virksomheder, der ikke er kunder hos RKI, må
ikke true med registrering i RKI.
Hvornår kan jeg blive registreret?
For at en virksomhed må registrere dig hos RKI, skal disse ting være opfyldt:
- Virksomheden har sendt 3 skriftlige rykkere til skyldneren
- I den sidste rykker er skyldneren blevet advaret om inkasso og indberetning til RKI
- Beløbet skal være på mere end 200 kroner
- Der må ikke være strid i sagen
Specielt for offentlige myndigheder:
Offentlige myndigheder – eksempelvis kommunerne og Told- og Skatteregionerne - må også registrere skyldnere for at inddrive offentlig gæld. Her skal den skyldige forfaldne gæld dog være på mindst 7.500 kroner, og der skal gå 4 uger fra advarslen om indberetning til RKI og til registreringen må ske.
Specielt for den finansielle sektor:
Forsikringsselskaber, penge- og realkreditinstitutter er underlagt Finanstilsynets regler, og det betyder, at de først må indberette til RKI, ”når sagen kommer til offentligt kendskab”. Det vil sige, at sagen skal være behandlet i civilretten eller fogedretten, før de må indberette, og det skyldige forfaldne beløb skal være på mere end 1.000 kroner.
Hvad sker der når jeg bliver registreret?
Du får altid brev fra RKI med oplysning om, hvem der har indberettet dig, hvornår og hvordan registreringen bliver slettet.
Hvis du skylder mere end 1.000 kroner, og kreditor har dokumentation for gælden - for eksempel dom eller skriftlig skylderkendelse - vil oplysningen om registreringen være tilgængelig for alle RKIs kunder, hvis du søger kredit.
Din kreditværdighed vil dermed være påvirket, og du vil få svært ved at få kredit hos de virksomheder, der bruger RKI.
Bliver alle i husstanden registreret?
Når man søger i RKIs register, sammenholder systemet både navn og adresse, og det er altså kun den søgte person, der fremstår som dårlig betaler.
Hvis en anden person bliver registreret som dårlig betaler hos RKI på din adresse, får det derfor ingen betydning for din kreditværdighed.
Hvem kan se min registrering?
Alle RKIs kunder har mulighed for at søge en kreditoplysning i RKIs register - og dermed få registreringen at se.
Kunderne leverer altså oplysninger om egne dårlige betalere til vores register og får så oplysninger tilbage om andre virksomheders dårlige betalere, som de benytter sig af, når kunden søger kredit.
Hvad gør jeg hvis jeg ikke kan betale mine kreditorer?
Kontakt altid den, du skylder pengene. Det er langt bedre end at lade stå til. Måske kan du få lavet en betalingsaftale, og måske vælger kreditor så ikke at indberette dig til RKI. Men det betinger selvfølgelig, at du overholder betalingsaftalen.
Hvis du er blevet registreret og bagefter indgår en betalingsaftale, kan kreditor vælge at slette registreringen, men er ikke forpligtet til det. Heller ikke, selvom du overholder betalingerne. Registreringen bliver naturligvis slettet, så snart sidste afdrag er betalt.
